BodyBike
Holdtræning på indendørscykler. Hver time er tilrettelagt af instruktøren selv, og der er stor fokus på pulstræning og høj fedtforbrænding. Vi benytter Suunto iQniter-pulssystem, hvor der både kan vises program, videoer, puls, fedtforbrænding mv. på storskærm.
Virtual-bike
Ligesom bike, men uden en fysisk instruktør. En video guider dig og holdet igennem træningen. Der findes forskellige cykelruter eller træningsprogrammer med eller uden ”virtuel instruktør”.
CirkelTræning
Holdbaseret cirkeltræning kan både foregå i salen og i fitness-området. Cirkeltræning bygger på den såkaldte ”stationstræning”, hvor man skifter mellem styrke- og konditionsøvelser, med og uden brug af redskaber. Tiden udnyttes optimalt og øvelserne stiller ikke krav til koordinationen, så alle kan være med. Et godt alternativ til individuel træning, hvor du både får kyndig og motiverende personlig vejledning samtidig med, at du er en del af et hold.
Yoga
På dette hold arbejdes med din smidighed, balance, styrke og åndedræt. På dette hold er der opmærksomhed på ryggen og dens bevægelighed. De stramme muskler styrkes, udspændes og blødgøres gennem fysiske stillinger kombineret med åndedrætsøvelser. Yoga stimulerer kredsløbet, smidiggør leddene og udfordrer både den indre og ydre balance.
På dette hold får din krop og dit sind et pusterum og en mulighed for nye gode vaner. Alle kan være med. Yoga findes pt. kun som virtuelt hold.
Funktionel Fitness /CrossFitness
CrossFitness-træning består af en række konstant varierende og funktionelle øvelser, der udføres ved høj intensitet. Øvelserne er hentet fra styrkeløft, olympisk vægtløftning, styrketræning, gymnastik og sprint/løb. Der bruges redskaber som kettlebells, vægtstænger, medicinbolde, reb og pull-up stativ. I mange øvelser indgår dog også egen kropsvægt.
Zumba Fitness
Zumba Fitness er dans for alle, som elsker god musik og latinamerikanske rytmer.
Det er en sjov og effektiv træning som er bygget op omkring små serier af forskellige stilarter, som salsa,
cumbia, calypso, merengue, samba og reggaeton.
Pump/Styrke
Pump er et 60 minutters program med fokus på styrketræning af hele kroppen. På timen vil der blive brugt håndvægte og vægtstænger. Holdet er for dig, som ønsker en fast og markeret krop.
Stram Op
Her trænes alle kroppens muskler ved hjælp af redskaber som elastikker, håndvægte, bodybarrer og tubes. Du får en god allround-træning og samtidig en mulighed for at træne mave, baller og lår uden de traditionelle "ned på gulvet"-øvelser.
StramOp er en nem time. Den er især god for begyndere og dem, der ikke brænder for indviklede koreografiøvelser.
Fatburn / HIIT
Høj Intensiv Interval Træning, er træning med intensive intervaller, hvor du hver gang rammer det højeste niveau på intensivitetsskalaen. Fællesnævneren er høj puls i korte seancer. HIIT ”hitter” i den grad, og nyeste forskning viser, at HIIT træning er en ekstremt effektivt motionsform. Både for dig, der vil forbedre din kondition, dig der vil opbygge styrke og dig, der vil hæve din forbrænding.
OpenAir Udendørstræning
OpenAir er vores udendørshold hvor vi varierer træningen fra gang til gang. Her får du opleve cirkeltræning, Tabata, Bodytoning og konditionsøvelser som bakkesprint, sprints og HIIT øvelser. Øvelser indeholder både øvelser med kropsvægt og øvelser med brug af redskaber som elastikker, håndvægte, bænke og medicin balls. Alle disse hold foregår udendørs.